ARENA

’... mens huset bygges, faår vægge, loft og gulv, bliver en latent utopi gjort tydelig. (...) I samme nu den lette skærm har dannet et indenfor, opstår også rummet uden om. Derude ligger verden og vender en verden mod dig – besat af natu- ren, bosat af andre mennesker og fuldt lastet med ubesvarede spørgsmål.’ Anne Ørum-Nielsen, ’Et Hus Ta’r Form’, Forlaget Byhuset 2010

Et hus står midt i verden med en yderside og en inderside. Udefra ser vi huset som udtryk for en økonomisk formåen, men også en periode afspejlet i formsprog og materialevalg. Vi fornemmer forholdet til matriklen det står på – en nysået græsplæne, en carport, en grøntsagshave eller en trampolin – fænomener, der afspejler livsværdier og husstandens beboersammensætning.

De mennesker, som lever inde i huset, lever også udenfor det, som arkitekturteoretikeren Anne Ørum-Nielsen påpeger i citatet ovenfor.

Og går vi inden døre, ind bag væggene af mursten, beton eller træ, så folder huset sig ud som en enorm ophobning af genstande, rør og ledninger, der flyder ud over vægge, gulve og lofter; gemmer sig i - og bag reoler, skabe og kasser; genstande med kabler, der fører til husets stikdåser, hvorfra energien flyder fra energinettet. Fladskærme, computere, lamper, blendere, kaffemaskiner, elkedler, håndmixere og hårtørrere. Læg dertil håndvaske, opvaskemaskiner, toiletter, badekar eller brusenicher, der er tilsluttet vandforsyningen og kloaksystemet, og som sikrer, at vi kan få noget at drikke, vaske os, samt få transporteret kroppens affald væk så hygiejnisk som muligt.

Det er, når vi betragter den moderne bolig med alle dens materielle privilegier, at vi får øjnene op for hvilken utopi den tydeliggør. En utopi om et menneskeliv forskånet for naturens rå elementer (dens kulde, regn og blæst) og frigjort fra den hårde kamp om at fratvinge naturen dens ressourcer (mad, varme, vand og energi). I dag tager vi alle disse privilegier for givet og mangler vi noget, ja, så køber vi det bare – enten i supermarkedet eller over internettet.