Galleriet har en fast stab af anerkendte kunstnere fra både Danmark og udlandet. Desuden har galleriet udstillinger med inviterede kunstnere, for på den måde at skabe et dynamisk udstillingsprogram med både helt ny samtidskunst og klassisk, moderne kunst.

Værkstedet, der i dag er det ældste i Paris, havde oprindeligt til huse i Rue du Cherche Midi. Grundlæggeren, Auguste Clot, blev allerede i slutningen af forrige århundrede betragtet som hovedstadens fineste kunsttrykker. Hans dygtighed og hans nytænkning, især med hensyn til farve, tiltrak de unge ”Nabis”. Ligesom hos forgængerne, Impressionisterne, bestilte Vollard værker til sine berømte grafiker-alum, også hos de unge ”Nabis”. Fra 1896 blev der på Clot`s presser trykt de smukkeste mesterværker i farvelitografi signeret af: Degas, Cézanne, Renoir, Sisley, Redon, Bonnard, Vuillard, Signac, Munch, Rodin og mange andre. Indtil 1934, hvor sønnen André efterfulgte ham, fortsatte Auguste Clot som leder af sit atelier, hvor også Rouault, Matisse, Denis, Roussel, Guillaumin, Foujita og andre havde deres gang.

I 1963 går værkstedet ind i en ny periode under ledelsen af litografen Peter Bramsen og Dr. Guy Georges (grudlæggerens barnebarn). I 1965 bliver Editions Atelier Clot oprettet. I 1968 flytter værkstedet fra Rue du Cherche-Midi til større lokaler, midt i Marais kvarteret, i Rue Veille du Temple. Her kommer talrige kunstnere for at arbejde på sten; Asger Jorn, Pierre Alechinsky, Bram van Velde, Bengt Lindstõm, Wyckaert, Pol Bury, Topor, Arman, Saura, Tabuchi, Jan Voss, Toledo, Michaux og andre.

Peter Bramsen helliger sig trykket i alle dets former (stentryk, træsnit, linoleumstryk) i nært samarbejde med kunstnerne. Han holder især af at arbejde med sten og i små oplag.

I 1988 går Christian Bramsen ind i kompagniskabet og flytter forlaget til nye lokaler, ved siden af værkstedet, for løbende at kunne udstille værkstedets tryk. Det nære samarbejde mellem far og søn sætter hurtigt udvikling i forlagsarbejdet. Den ene udstilling afløser den anden med Pierre Alechinsky, Jan Sivertsen, Maurice Wyckaert, Bjørn Nørgaard, Robert Müller, Jean Paul Huftier m.fl. samt vandre- og gruppeudstillinger.

LITOGRAFIETS TEKNIK

Det græske ”lithos” betyder sten og trykpocessen bliver da også udført med en kalkstens tilslebne overflade som trykelement. Stentrykkets grundprincip er at fedt og vand fa naturens hånd skyer hinanden. Stenen har, før der tegnes på den, den dobbelte egenskab, at den både er modtagelig for fedtstof og for vand.

Ved at tegne med fed stift eller tusch dannes der fedtholdige partier, som afviser vandet og hvor der ikke tegnes, dannes der partier, der optager vand. Herefter bliver stenen præpareret med syreholdig gummiarabicum, som fikserer de fedtholdige partier og behandler de uberørte partier, så de er uimodtagelige for fedtstof men modtagelige for vand.

Derefter fugtes stenen og trykfarven indvalses. Den fede trykfarve klæber således ved det tegnede (dt parti der skal trykkes) og preller af på den fugtige overflade (partiet der ikke skal trykkes). Man kan herefter tage aftryk på papir.