Mia Carl (f. 1991) arbejder med en kontinuerlig undersøgelse af landskabet: Både som en konkret omgivelse eller et forhold til jorden, men også som en allegori, der kan løfte større fortællinger om vores fælles historie med naturen. I hendes værker træder naturen ind som skaber af billeder om skønhed, nærhed, usikkerhed, forfald og mytologi. I Carls arbejde ligger der ofte en ustabilitet i baggrunden, der peger på de ødelæggende konsekvenser menneskelige handlinger medfører for vores omgivelser. Særligt er hun i øjeblikket optaget af at undersøge begrebet vækst - som et grundlæggende umuligt og ødelæggende ideal i vores samtid, men som samtidig også rummer potentialer for at bevæge sig nærmere regeneration og helende nyskabelse. Mia Carl arbejder på tværs af medier med maleri, skulptur, tekst samt interventioner og undersøgelser i offentlige rum.
Mia Carl er uddannet fra Kunstakademiet i Bergen (NO) og har siden deltaget i Anne Marie Carl-Nielsens program for kunst i offentlige rum på Det Fynske Kunstakademi, ledet af Marie Lund og Francesca Astesani. Carl har desuden en bachelor i byplanlægning fra Roskilde Universitet.
Christiansmindevej 78 · 5700 Svendborg · DK
+45 4060 3435
info@galleri-dgv.dk
ÅBENT /
Torsdag og fredag kl 12.00-16.30
Lørdag og søndag kl 12.00-15.00
Efter aftale øvrige dage