Bodil Nielsen & Eva Steen Christensen

 

BODIL NIELSEN & EVA STEEN CHRISTENSEN 

Strå
Skulptur · Maleri


LØRDAG DEN 21. SEPTEMBER KL 13.00

Udstillingen åbnes af Mai Dengsøe, Kurator Gl. Strand 

Kunstnerne vil være tilstede ved ferniseringen 

 

FILM

En samtale med Bodil Nielsen og Eva Steen Christensen om udstillingen STRÅ

Instrueret af Ditlev Fejerskov / Filmet og klippet af Lasse Dearman

Filmen er realiseret med generøs støtte fra Sydbank Fonden og SEAF

 

 

 

Udstillingstekst af Lene Burkard, cand.mag. i kunsthistorie, Seniorforsker, Fvh. Museumsinspektør på Brandts, Fhv. lektor ved  Det Fynske Kunstakademi

Uophørlige Bevægelser

”What is real is the continual change of form: form is only a snapshot view of a transition” Henri Bergson

Eva Steen Christensens skulpturer rummer en mangfoldighed af udtryk. Nogle af skulpturerne er skabt af tynde jerntråde – de er lette – de rejser sig samlet op og synes bøjelige og bevægelige som dansere. Ofte er der brugt mange tråde til at skabe skulpturernes transparente og geometriske former, der befinder sig i en vedvarende dialog mellem forskellige planer og højder. Disse skulpturer, som Hus og Genspejl, er mange årtier fjernt fra og anderledes end vores fortids store tunge og lukkede stenskulpturer.

I skulpturen Hus udgår lige linjer i en spinkel kvadratisk form i opadstræbende bevægelser fra en blåklædt sokkel. Jerntrådene er bemalede og samlet i gentagelser af figurer af arkitektonisk art med spidse vinkler. Jo højere oppe des mørkere blå er trådene bemalet, og klart forbundne til det smukke blå stof på soklen. Ændringer i former, farver, bevægelser, transparens og lys gør skulpturen let og spirituel, og den samme foranderlighed forplantes til vores bevægelser omkring skulpturen. Til den 2.50 meter høje Flor har hun med jerntråde skabt et mønster af en lilje, som hun lader gentage i rækker – sat ind i kvadrater, over hinanden, forbundet i spidserne, enkelte som knopskydninger trukket helt ud til en side og kun set i detaljer fra blomsten. Skulpturen rejser sig direkte med få tråde fra gulvet, og ved hver af vores bevægelser kommer nye mønstre frem og skaber en næsten levende skulptur - i sin egen dynamik i evig forandring. Fra en af siderne breder hele værket sig ud som et stort kniplingsarbejde. Håndarbejde med mønstre har altid været tidskrævende og kompliceret kvindearbejde. Men her er der ”kniplet” med jerntråde, der i skulpturens bevægelighed ændrer sig fra stiliseret blomsterornamentik til lagvise transcenderende geometriske for- mer i skiftende komplicerede udtryk.

De feministiske referencer ses også i værket Female Nude, hvor hun har et modbillede til de gængse glatte og afrundede kvindefigurer med sin egen model af metaltråde, der formet som en torso, med store runde åbne rør i flere retninger, er omviklet af rosa bomuldsstof. Tungere materialer som bronzestøbninger ses I Krans der viser et uendelighedsbånd i det tunge metal. Figuren kan minde om en præstekrave eller en klovnekrave: platforme for kommunikation. I samme kategori af materialer er værket Havdriver, en figur som en forstening af en plante eller et dyr: skabt som et uroligt bølgende bånd i den hårde masse.

Eva Steen Christensens skulpturer bærer stor åbenhed for og forbindelse til andre tiders, som hun transformerer i egen tid og rum. Skulpturernes vægt på formernes forandringer og evige bevægelser skaber et slægtskab til barokkens dynamiske formbegreb. ”...barokkens form er real, den strømmer med tiden, knopskyder sig, genererer nye former ud fra allerede dannede former i en uendelig bevægelse med instabilitet og konturopløs- ning som grundprincip.” (Mikkel Bogh, ”Formalitet og Figurativitet”, s. 223 i KunstTeori, Borgen 2000).

Bodil Nielsen viser på udstillingen nye værker med primært tre forskellige størrelser: der er meget store malerier, der varierer fra 240x205x4 cm til 200x140x4 cm, hvorenaftitlerneer Uden Titel (ocre 2). En mellemstor serie måler 70 x 50 x 2 cm og har fået titlen Harvest Girl 1 – 8. Endvidere viser hun en del små malerier af forskellig størrelse.

Som noget nyt har Bodil Nielsen igen arbejdet med malerpensler. I mange år var hendes faste redskaber malerruller og skabeloner, blandt andet som en metode til at distancere sig fra det ekspressive og den personlige penselskrift. Stadigt undersøgende og eksperimenterende med maleriets udtryk har hun i valg af størrelser også lagt særlig vægt på dets modtagelse. Når man nærmer sig de store malerier, hvor de varme og smukke okker-farver kommer én i møde, så kan de først fremstå som farvemonokrome flader, hvor der kun er brugt en farve til fordybelse, eller man kan mindes Sven Dalsgaards monokrome malerier fra 1960erne, hvor han arbejdede med at undersøge, hvordan et minimalt bearbejdet lærred kunne være betydningsbærende. Men her er noget andet på spil.

Det meget store Uden Titel (ocre 2) er malet med en varm okker farve i bunden. Herover er malet en lysere næsten dækkende gullig okker. Billedfladen rummer nogle meget små skabeloner af blomster fordelt rundt på lærredet. For at se dem skal man helt tæt på. Med de varme farver og de synlige penselstrøg samt med en størrelse, der er større end os, kommer maleriet os i møde, og vi inviteres til at opleve det med hele kroppen. Ifølge den fænomenologiske filosof Maurice Merleau-Ponty, vil man i mødet med maleriet lægge vægten på kroppen og den kropslige væren-i-verden. Som udgangspunkt, fordi kroppen allerede har sanset og skabt mening før den bevidste reflektion kommer til. Vores oplevelse af værket ændres ved hver af vores bevægelser. Går man tæt på maleriet ser man detaljerne i penselstrøget og de små ornamenter. I nogle af de næststørste malerier er der arbejdet på den rene lærredsgrund. Her varierer penselstrøgene i bredde og længde og farven er i styrke forskelligt fordelt, men de er uden begyndelse eller slutning - de synes at kunne blive ved ud over lærredet i stadig bevægelse. Tæt på malerierne ses farvede små prikker påført hen over de løbende vertikale strøg som drip. Det enkelte maleri vil opleves forskelligt; Alt efter hvor man befinder sig i rummet, vil såvel helhed som graden af synlige detaljer ændre sig.

Serien Harvest Girl 1 - 8 er malet med akryl i forskellige okker-gule farver, fra okkerorange til det kølige, næsten grønlige. I et af malerierne er der over hele fladen malet korte ret lige streger og i et andet er malet lysere streger, mere bevægelige imellem hinanden. Malerierne er i bevægelse.

Fordelt rundt i udstillingen ses et udvalg af mindre malerier, hvis farver varierer mellem blå og violette toner samt gule, rosa og okker. De er malet med forskellige pensler: bløde, hårde, smalle eller brede og korte stive som små koste, og der er arbejdet varieret med transparent maling, med pastos maling og med forskellige mønstre, der giver associationer til klinker, til tapeter, til dekorativt design og til vores eventuelle forventninger til et abstrakt maleri. Oplevelsen med de små billeder kan være anderledes end den tidligere kropslige og sanselige oplevelse. Det er som om den kropslige oplevelse fra før forsvinder i forhold til de små billeder, og refleksion og analyse træder i stedet frem, og ”måske er det overhovedet maleriets privilegium at kunne synliggøre disse ”primitive” og subtile niveauer i perceptionen, hvor stoffet begynder at tage form for vores sanser. (Mikkel Bogh, Formalitet og Figurativitet. Fænomenologiske perspektiver i nyere kunstteori, s. 238 i KunstTeori, Borgen, 2000).

 


Udstillingens titel Strå er valgt af kunstnerne i fællesskab. Strå er ifølge ordbogen: ”en korn- eller græsplantes hule stængel som bærer plantens aks.”

En skulptur er for det meste en tredimensionel figur i et rum. Man kan bevæge sig omkring den, og den vil tale til én for- skelligt fra forskellige vinkler. Skulpturen vil næsten altid kræve, at vi bevæger os i rummet. Et maleri er ofte en plan flade på en væg. Fladen kan rumme illusioner af rum, som vi tiltrækkes imod. Men fladens udtryk og væren kan også komme én i møde med en rumlighed i sig selv. De to kunstnere er nu gået sammen i udstillingen Strå, hvor deres værker indgår i et rumligt fællesskab.

 
Udstillingen kan ses frem til 24. november 2024.