Mads Gamdrups objekter af bearbejdet glas og farve har været længe undervejs fra sit begyndelsesstadie. Kort fortalt tog kunstneren sine erfaringer med fra skarpe fotografiske farvefotografier, f.eks. af landskaber, som vi genkender og husker som billeder af den almindelige virkelighed, og som en anden forsker skilte han bestanddelene i fotografiets virkelighed ad så motivet til sidst forsvandt og abstrakte farvemodulationer stod tilbage. Fotografiet blev et rent materiale. Mads Gamdrup behøvede end ikke et kamera for at skabe fotografiske billeder. Gamdrups værker stod som undersøgelser af farvens rum og muligheder for at påvirke omgivelserne. Prikker og felter af farve lyser fra værkerne som i et farvepsykologisk laboratorium.

Og vedvarende har Mads Gamdrup haft det håndværksmæssige med sig. Som han skilte farvelagene i et fotografi sådan, arbejder han nu videre i sine nyeste værker med håndgjorte glasflader hvor farven både ligger i glassets toner og påføres med pensel. Okker, mintgrønne og blå nuancer bliver til meditationsobjekter med samme selvfølgelighed som det ses i hans tidligere fotografiske værker. Fotografiet er forvandlet til en slags transparent zen maleri.

Ulrik Møller er klassisk maler, hvis motiver oftest relaterer til fotografier af både hans hjemstavn og specifikke motiver som færger, vidtstrakte landskaber, himmelrum og havet. Som betragtere er vi tæt på de hypnotiske virkninger som Ulrik Møllers malerier fremkalder og efterladt i en form for trance fordi kompositionerne lokker med deres uendelighed og motivets sublime forførelse. Der er skønhed som i en solnedgang i maleriet og i de nyeste værker sigter maleren på at tage os ud på kanten af verden i et næsten abstrakt og formløst verdensrum. »Ganzfeld« - malerierne er såkaldte havstykker hvor himmel og hav synes at opløse sig for øjnene af beskueren. Et landskab fra marsken og et havstykke med baåd har på samme måde deres intermezzo i skildringen og forbindelsen mellem en synlig og usynlig verden. Måske tager motivernes melankoli os et bestemt sted hen i Ulrik Møllers maleri. Et sted, der allerede ligger gemt i den nordiske tradition. Billederne er ikke anmassende, men åbne og undersøgende. Det uudgrundelige synes at ligge lige foran os i oliefarvens sitrende materialitet. Maleriet er i Ulrik Møllers hænder, objekter, som bærer tidløsheden i sig og kunstneren har valgt at vise os verden som den er og ikke er.

Erik Steffensen, billedkunstner og forfatter