Asmund Havsteen-Mikkelsen

02. februar 2023 - 10. april 2023

 

ASMUND HAVSTEEN-MIKKELSEN

ARENA 
Maleri

TORSDAG DEN 2. FEBRUAR KL 17.00

Udstillingen åbnes af Asmund Havsteen-Mikkelsen

Udstillingen kan ses indtil den 10. april 2023 

 

ARENA

’... mens huset bygges, faår vægge, loft og gulv, bliver en latent utopi gjort tydelig. (...) I samme nu den lette skærm har dannet et indenfor, opstår også rummet uden om. Derude ligger verden og vender en verden mod dig – besat af natu- ren, bosat af andre mennesker og fuldt lastet med ubesvarede spørgsmål.’ Anne Ørum-Nielsen, ’Et Hus Ta’r Form’, Forlaget Byhuset 2010

Et hus står midt i verden med en yderside og en inderside. Udefra ser vi huset som udtryk for en økonomisk formåen, men også en periode afspejlet i formsprog og materialevalg. Vi fornemmer forholdet til matriklen det står på – en nysået græsplæne, en carport, en grøntsagshave eller en trampolin – fænomener, der afspejler livsværdier og husstandens beboersammensætning.

De mennesker, som lever inde i huset, lever også udenfor det, som arkitekturteoretikeren Anne Ørum-Nielsen påpeger i citatet ovenfor.

Og går vi inden døre, ind bag væggene af mursten, beton eller træ, så folder huset sig ud som en enorm ophobning af genstande, rør og ledninger, der flyder ud over vægge, gulve og lofter; gemmer sig i - og bag reoler, skabe og kasser; genstande med kabler, der fører til husets stikdåser, hvorfra energien flyder fra energinettet. Fladskærme, computere, lamper, blendere, kaffemaskiner, elkedler, håndmixere og hårtørrere. Læg dertil håndvaske, opvaskemaskiner, toiletter, badekar eller brusenicher, der er tilsluttet vandforsyningen og kloaksystemet, og som sikrer, at vi kan få noget at drikke, vaske os, samt få transporteret kroppens affald væk så hygiejnisk som muligt.

Det er, når vi betragter den moderne bolig med alle dens materielle privilegier, at vi får øjnene op for hvilken utopi den tydeliggør. En utopi om et menneskeliv forskånet for naturens rå elementer (dens kulde, regn og blæst) og frigjort fra den hårde kamp om at fratvinge naturen dens ressourcer (mad, varme, vand og energi). I dag tager vi alle disse privilegier for givet og mangler vi noget, ja, så køber vi det bare – enten i supermarkedet eller over internettet.

Den moderne bolig kan fra et vist perspektiv anskues som en arena hvorigennem vi forbruger verdens ressourcer. Med vores eksistensform er vi med til at definere en ydre verden – om det er vindmøller eller kulkraftværker; de monokultu- relle marker til vores mad eller fabrikkerne i Kina til vores nye smartphone – de findes kun derude i verden, fordi vi skal bruge dem.

Asmund Havsteen-Mikkelsens nye værker til Galleri DGV kan ses i forlængelse af disse tanker omkring den moderne bolig. I over et årti har han undersøgt modernismens rum fra forskellige vinkler – fra bl.a. psykoanalytiske, arkitekturhistoriske og filosofiske perspektiver – og nu senest med fokus på klimakrisen.

De nye værker til udstillingen Arena skriver sig ind i hans forsøg på, at forstå og skubbe til vores forestillinger om hvordan den private bolig er med til at definere den ydre verden gennem dens ressourcetræk. Men noget er ikke helt som det skal være. I maleriet Disturbance of the Force ser vi igennem vinduerne af en et-plans villa hvor det store samtalekøkken er reduceret til en gul geometrisk form. Til højre i billedet roterer en mærkelig ekspressiv gevækst malet i grønne farver. Den forstyrrer roen og forestillingen om den realiserede utopi. Er det naturen, der bryder ind og fortæller ejerne af huset, at forbruget af verdenen ikke kan fortsætte? At Jorden ikke har uendelige ressourcer?

Fællestrækket for Asmund Havsteen-Mikkelsens nye værker er, at de viser modernismens rum som en arena til at forbruge. Et rum, vi i høj grad stadig lever med og igennem, fordi vi er i stigende grad er blevet økonomisk frigjorte til at realisere os selv og gøre det vi har lyst til – om det er underholdning, sport, hobbyer eller blot lange ferierejser. Modernismens rum har givet os en ny tid: Tid til os selv. Ikke desto mindre stiller værkerne os det penible spørgsma? l om hvorvidt vi i klimakrisens tidsalder kan fortsætte livet i den materialiserede utopi?

Asmund Havsteen-Mikkelsen