FOREDRAG LØRDAG DEN 5. APRIL KL 11.00

Pris 120,- kr Tilmelding i galleriet Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.   T 6221 0029

LARS MORELL OM ASGER JORNS KUNST

Danmarks største kunstner i det tyvende århundrede, Asger Jorn, ville 3. marts være fyldt 100 år.

Det markerer Galleri DGV med udstillingen med Pierre Alechinsky, der er den sidste af Jorns kolleger, som endnu lever.

Desuden kommer idehistoriker Lars Morell og holder et foredrag med udgangspunkt i sit netop udkomne storværk Asger Jorns kunst.

Det er den første samlede præsentation af Jorns kunst - og det er på samme tid en kæmpestor billedbog og et værk, der er sprængfyldt med viden.

Lars Morell vil fortælle om alle de mennesker, han har mødt, mens han arbejdede på bogen, og hvad det er for et kunstsyn , som ligger bag. Lars Morell er en af de ganske få forfattere, der ikke bare skriver om kunstneren som person, men som også er i stand til at hjælpe med det, vi alle gerne vil     - at blive bedre til at se på billeder.

larsmorell foredrag1

Idéhistoriker Lars Morell er en
livlig foredragsholder og forfatter
til en række bemærkelsesværdige
bøger om moderne kunst.

De vigtigste er Kunstneren som
polyhistor fra 2004 om Per Kirkeby,
Broderskabet fra 2009 om Den
eksperimenterende Kunstskole og
Asger Jorns kunst, der netop er
udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

larsmorell foredrag2

Asger Jorns Kunst 288 sider,
215 illustrationer Aarhus Universitetsforlag
Kan købes i galleriet Hvis man vil lære at
se på Asger Jorns billeder, er dette den bog,
vi har ventet på i mange år. Lars Morell ved
noget om, hvordan en maler arbejder, og
med denne viden fører han læseren helt ind
i tilblivelsen af Jorns kunst. Den omfattende
bog griber også ind over tegning, vævning,
collage, litografi og skulptur og demonstrerer,
hvordan Jorn lod de forskellige teknikker
påvirke hinanden. Asger Jorns kunst er på
samme tid en flot billedbog i stort format og
et værk med fjorten velskrevne kapitler.
Som tilskuer til Jorns kunst bliver man selv
placeret i rollen som medskaber, og bogen
er dristigt skrevet med mange fortolkninger,
der vil rejse diskussion.