Anette Harboe Flensburg · Kathrine Ærtebjerg · Malene Landgreen · Ruth Campau

november 2019 - januar 2020

 

RUTH CAMPAU, ANETTE HARBOE FLENSBURG, MALENE LANDGREEN, KATHRINE ÆRTEBJERG
Maleri, tegning, installaion 


FERNISERING TORSDAG DEN 14. NOVEMBER KL 17.00

Udstillingen åbnes af Lene Burkard, MA
Kunstnerne vil være til stede ved ferniseringen 


Udstillingen kan ses indtil den 19. januar 2020

 

MED FARVEN LEDES VI IND I HJERTET AF ALLE TING  (P. Klee)

En gruppeudstilling som denne, der viser fire fremtrædende danske billedkunstnere, kunne være samlet ud fra nogle fællesnævnere i deres produktion. De er der også, men kunstnerne er alligevel hver især markante individualister. Alle fire arbejder de med udgangspunkt i maleriet og dermed med farver, lys og rum. Noget, der knytter dem sammen, er inspirationen fra Modernismens Avant-garde i det 20. århundrede. Værd at fremhæve her er deres mange fremragende offentlige udsmykninger, og en overvældende stor og nytænkende værkproduktion. Teksten omhandler de fire kunstnere enkeltvist, samt lidt information om samtidige kunstopfattelser.

RUTH CAMPAU (f. 1955) arbejder med maleriet i det såkaldte udvidede felt, hvor det  forlader væggen og bygges ud i rummet: værket bliver til en installation. Campau har siden slutningen af 1990erne arbejdet med materialer som acrylplader, metal, spejle, glas, væsker, træ og maling. Med sin egen teknik, der består af en lang stang med fastgjort pensel/kost, maler hun stående de store acrylplader, der ligger på gulvet. Andre værker skaber hun af spejlacryl til væg og gulvrelieffer  - som funklende fraktaler i rum. Motiverne er ofte rækker af striber  - skabt med håndholdt pensel  - i vertikale eller horisontale bevægelser. Striberne/linjerne skabes uden at ryste på hånden med forskellige mellemrum og forskellige farvetoner. Ensartetheden kræver en gentagelsens nærvær og kontrol, som vi på lignende sjælden vis ser hos den amerikanske maler Agnes Martin, hvis enkle små værker består af striber eller kvadrater  - udført med blyant. Ruth Campau maler med kroppen i fysiske meditative arbejdsprocesser, hvor hun lader billederne komme frem. I udstillingens to store værker, har farven nærmest materialiseret sig som et konkret rumligt objekt sat sammen af flere malede acrylplader, der samtidig lader sig skimte lagvis i forskellige farvetoner. Maleriets verden er en verden, som maleren lader os se og mærke med kroppen, siger Merleau-Ponty.

ANETTE HARBOE FLENSBURG (f. 1961) ”Malerkunsten udtrykker aldrig mere end den gåde, der ligger i synligheden.” Maleren fremkalder og lader os se det synlige, skriver Merleau-Ponty også, og det er nogle af de oplevelser og tanker, som man gør sig i mødet med Flensburgs gådefulde rum. Vi indbydes til at gå ind i disse billeder, hvor der er masser af rum: perspektiviske, lineære og lagvist afgrænsende rum. Farverne skifter fra de helt dybe til de lyse i tonerne. I maleriet fra serien ”Space without a place” fra 2017, er der store translucerende flader, bag hvilke skimtes lysere geometriske figurer, der minder om en video projektion, bag hvilken rummet udvider sig med flere flader  - og øger rumligheden. Fra en døråbning strømmer lys ind omkring en svævende hvid transparent figur med dybe skygger. Vi er ikke i et roligt perspektivisk rum set fra en enkel vinkel. Vores blik vandrer rundt  - som i en slags virtual reality  - inde i en komplekst maleri  - i et udvidet felt: en installation  - inden for billedrammen. Så er det os, der befinder os inde i billedet. Farvernes intensitet og et lidt sløret lys skaber samlende en sanselig atmosfære  - lidt i modsætning til de mange mindre urolige rum. I de koloristisk stærke og gådefulde rum/flade/installationsbilleder ligger en udpræget kropslighed og gøren/væren fra malerens side: krop og tanke er samlet og synliggjort.

MALENE LANDGREEN (f. 1962) debuterede i kølvandet på Postmodernismen, hvor maleriet var blevet frisat fra Modernismens strenge krav. Den ældre konkrete abstraktion er alligevel blevet hendes konstante dialogpartner. Landgreens tidlige billeder var ofte monokrome flader med ”indbrud” af fritløbende organiske former. I nogle af de senere malerier finder vi noget af det samme, hvor farve og adskilte rum invaderes af dynamiske former i bevægelse. På udstillingen vises maleriet: ”Thinking it over”, 2017. Det er et stort ”grid” værk med mange forskelligt malede kvadrater. Måske er farverne valgt tilfældigt  - måske nøje planlagt som Ellsworth Kellys verdensberømte ”Colors for a large wall” fra 1951. I Landgreens værk er nogle af de farvede felter dækket af fint bemalet gaze, der enten har næsten samme farve eller varierer meget  - enkelte steder går farven over kvadreringens linjer. Her er skabt en vibrerende farveintensitet og øget rumlighed på fladen, der giver en stærk fornemmelse for nærvær. Man kan måske dårligt kalde værket for et maleri i et udvidet felt, men det virker så kropsligt nært, at man godt kan relatere det til de værker Landgreen har skabt, hvor hun maler vægge, gulv og loft med forskellige farver i integrerede geometriske former. Disse omfattende ruminstallationer er malet med kunstnerens kropslige bevægelser. Når vi træder ind i sådan et rum, så er vi inde i et kunstværk: et installatorisk rum  - helt omgivet af værket  - som i en sanselig kropslig omfavnelse. Ifølge Merleau-Ponty , ”forbindes vi gennem bevidsthedens sanseoplevede kropslighed med en væren i verden.” Således er kunsten et særegent redskab til at forstå og erkende verden på. 

KATHRINE ÆRTEBJERG (f. 1969) har arbejdet både figurativt, symbolsk og abstrakt med mennesker, planter, dyr, landskaber og fabelvæsner  - malerier der er udført i stærke eller transparente farver skabt med acryl og oliefarver eller som akvareller og tuschtegning. Nogle motiver rummer genkendelige steder som landskaber, i andre foregår der ting i gådefulde farveekspressive rum. I skovens mørke ses oplyste sære former for nattevæsner, og i dagslysets natur er der søde dyr og smukke blomster. Og urovækkende skygger. Der er næsten altid en fortælling undervejs eller en forvandling i gang. Ærtebjergs billeder fortæller med underfundige, poetiske og hemmelighedsfulde udtryk om menneskets livsvilkår i kærlighed, seksualitet, drømme og skaben. Hendes værker fortæller om vores forhold til vores omverden  - fysisk og psykisk. Vi er en del af naturen  - som den er i os. I nogle af hendes senere billeder har hun arbejdet med at kombinere menneskefigurer med redskaber. Som naturen er en del af os, sådan er kulturen det også. Alle vores opfindelser arbejder både positivt og negativt i os og med os. Redskaberne er en del af os, som vi hele tiden anvender og som transformerer os og vores omgivelser. I det store poetiske dybe violette værk ses denne overraskende sammenstilling af figurer. Med Ærtebjerg har vi en billedkunstner, der videreudvikler Surrealismen  - den internationale med Max Ernst og den danske med Bjerke Petersen og Freddie. Ærtebjerg arbejder med drømme og med det ubevidste. Hun sammensætter noget irrationelt og noget helt almindeligt, så det skaber absurde møder, der trænger igennem virkeligheden til noget overvirkeligt (surreelt), og samtidig peger på noget helt nyt og meget smukt. 

 Lene Burkard, kunsthistoriker MA
Lektor på Det Fynske Kunstakademi

Copyright C 2014  All right reserved

Medlem af Dansk Galleri Sammenslutning