Viera Collaro · Erik A Frandsen · Lars Nørgård

januar 2019 - marts 2019

 

VIERA COLLARO · ERIK A FRANDSEN · LARS NØRGÅRD 

ÅBNING FREDAG DEN 25. JANUAR KL 17.00 

Udstillingen introduceres af Claus Hagedorn-Olsen, Museumschef ved Horsens Kunstmuseum
Lars Nørgård, Erik A. Frandsen og Viera Collaro er til stede ved ferniseringen 

Udstillingen kan ses indtil den 31 marts 2019

 

Winterreise... 

Et år er gået siden DGV sidst viste udstillinger med henholdsvis Viera Collaro og Lars Nørgård. Denne januar 2019 har vi den store glæde igen at præsentere de to fremtrædende kunstnere - og denne gang - for første gang i galleriet i selskab med Erik A. Frandsen. Med sine utrolig smukke lysinstallationer og sit dybtgående kendskab til farver og rum er Viera Collaros værker denne gang sat i spil med Lars Nørgårds dramatiske farve- og energiladede abstraktioner og Erik A. Frandsens figurative multimedie inspirerede opstillinger. 

Næsten som i Franz Schuberts komposition for sang og klaver Winterreise fra 1828 og med Wilhelm Müllers 24 vers hertil, tages vi med på en mangfoldig og emotionel vandring ind i vinterens på en gang kølige mørke og hjertets foruroligende glød. Franz Schubert har ønsket at fortælle om sine oplevelser fra en vinterrejse, som han ligner med en kunstners rejse gennem sit eget livs udvikling - en vandring der rummer en evig søgning efter nye begyndelser. 

Hvis vi vil finde en fællesnævner for de tre kunstnere, må det være den evige søgning, den radikale mobilitet, hvormed de har bevæget sig rundt i forskellige genrer og teknikker og skiftet stil. Viera Collaro bevægede sig fra en tidlig interesse for at arbejde med lys og med farver, som i værket 1000 farver (samarbejde med Niels Nedergaard), hvor de analyserede tre basisfarver, med glas og stof og til de mange lysskulpturer og offentlige udsmykninger, hvor vi møder hendes særlige poetiske dybte og spiritualitet. 

Lars Nørgård og Erik A. Frandsen mødte tidligt i 1980erne hinanden i arbejdsfællesskabet Værkstedet Værst. Begge blev grebet af datidens nye vilde maleri: den eksplosive interesse for maleriets muligheder, hvor det eksperimenterende var det altafgørende. Ekspressivt måske, men med en ironisk distance til det dybtfølte. Lars Nørgårds malerier var i begyndelsen meget komplicerede med sammenflettede abstrakte og figurative elementer, og med mange personskildringer af grotesk-absurd karakter. Karikerede kryptiske kunstnerportrætter og ekspressive billeder med mørke og tunge farver vekslede med tegninger, der var enkle i stregen og surreelle i indhold. For Lars Nørgård har det hele tiden været væsentligt at prioritere det maleriske og i de senere år har han udviklet abstraktionen helt bort fra det figurative. 

For Erik A. Frandsen var 1980erne begyndelsen på at arbejde med maleriet figurativt og lidt tegneserieagtigt. En kort periode kom abstraktionen frem i store drivende landskabsagtige malerier, men ret hurtigt begyndte hans arbejde med, hvad man kan kalde "blokaden mod maleriet". Erik A. Frandsen problematiserede det traditionelle maleri med sine overskridelser, som ved bl.a. at sætte fotografier, plastikbakker og ståltråd på malerierne. Frem til  i dag har han skabt nye billeder med mange forskellige materialer og teknikker som hans arbejde med lys og tegning, malerier inspireret af fotografiske negativer, installationer med malerierne som udvidede felter på vægge og gulve, blomstermotiver skabt i spejlpoleret stål og mosaikbilleder. 

Udstillingens værker synes at bære vinteren med sig. I Erik A. Frandsen malerier befinder vi os indedøre. Her farver vintersolen vægge og omgivelser med rødgule farver. I krukker og vaser ses årstidens blomster: tulipaner og franske anemoner. På borde står designobjekter. Tungt og mørkt vintertøj skygger over et tegneserieagtigt maleri - og en åben dør fører ind til et andet rum. Malerierne er kompakte med ting, næsten som ophobninger af billeder med andre billeder fra kunstnerens atelier - som erindringsbilleder og mulige billeder. 

I Lars Nørgårds malerier kan de klare og smukke farver synes tættere på sommeren end på vinteren. Men de mange hvide figurer lægger noget krystalagtigt og køligt til billederne. Sammenstødene mellem de varme og kolde farver og de hårde geometriske og bløde organiske former skaber en uro, der er som bevægelser i futuristiske billeder. Som i Schuberts Winterreise, både abstrakt og åben, dramatisk og sorgfuld, og emmende af vandrerens oplevelser af naturens elementer, af kulde og sne, af storm og stille, af en grædenede vind og af fuglens sang. 

Med Viera Collaros Hjerte på udstillingen Winterreise skabes den smukkeste varme på rejsen. 

Lene Burkard, kunsthistoriker MA 
Lektor på Det Fynske Kunstakademi

Copyright C 2014  All right reserved

Medlem af Dansk Galleri Sammenslutning