Første gang, jeg mødte ham, var i 1977 på Jørgen Nashs gård Drakabygget i det sydlige Sverige. Alle steder stod der Yoshio Nakajimas ”objekter” i form af gammeldags sodavands- asker med patentprop, som han havde fyldt genstande i og sat mærkelige etiketter på. Han brugte også små stykker hønsenet til collage.

Min bror og jeg købte hver et grafisk blad af ham. To farveraderinger, hvor der på hver, som collage, var klæbet en lille menneskefigur klippet ud af glittet papir fra et ugeblad. Farveradering er en krævende teknik – de bliver let kulørte – men dette var elegant. Han har fortalt, at han lærte teknikken under fire års studium på Valands kunstskole i Göteborg.

Det var i 1987, han begyndte at male billeder. Han har fortalt, at han var inspireret af CoBrA, men ville ind i sin egen verden. Normalt maler man på hørlærred, men han havde ingen penge, og i familiens bolig i Sverige flød det med lagner – der jo er af bomuld. Han begyndte at male på dem. Som han siger, ”er der nu gået 30 år med Ikeas lagner”.

Under samtalen stod Nakajima og jeg foran et maleri med en stor rød cirkel og en masse figurer tegnet med en snørklet sort streg. Pludselig vendte han sig om og udbrød, mens han pegede på billedet: ”Det er alle de mennesker, som er i Ikea lørdag formiddag”.

I 1952 – da han var 12 år gammel – så han et japansk katalog fra en udstilling med Vincent van Gogh. Van Gogh malede ofte solen – og på Nakajimas billeder er der altid en stor cirkel i en af hovedfarverne rød, gul eller blå. De udtrykker hans poetiske og økologiske tanker om solen, varmen og jorden. Egentlig er hans kunst alligevel ikke så kompliceret – men meget direkte og helt elementær.

- Lars Morell, forfatter og idehistoriker

Udstillingen kan ses indtil den 22 oktober 2017