FARVENS KRAFT

Udstillingen blev åbnet af Lars Morell

Når man står over for et billede, kan man med det samme se, hvis det er malet af Lise Malinovsky. Det er tydeligt, at det ikke er malet af Maja Lisa Engelhardt eller en af de andre kvindelige malere fra nogenlunde samme generation. Der er en anden farve og en anden måde at bruge den på. En beslutsomhed, en voldsomhed, en massivitet.

Det var Sigurd Swane, der som den første i Danmark begyndte at anvende komplementærfarverne rød/grøn. Så kan kolorismen ikke blive spændt mere op. Mødet mellem de to farver er som et sammenstød mellem to poler, der skaber en elektrisk gnist. Lise Malinovsky supplerer den røde med gul, rosa og violet og kommer hele vejen rundt i det varme farvespekter. Blå er mere fraværende – højst som en kølig transparent himmel.

Uden sort går det ikke. Det ligger i Malinovskys spanske inspiration. Sort giver det sidste anslag af temperament og stor tyngde til fladerne.

Lise Malinovsky maler med den brede pensel. Hendes kunst er ikke et gestisk maleri med linjer og frie penselstrøg. Farven er i stedet muret op til store flader – gerne med overmalinger, som giver det smukke liv i de laserende og transparente farvelag. Der er noget bevidst skødesløst – næsten frækt – over de synlige rettelser, hvormed hun går ind og atter bløder en tung flade op med hastige markeringer.

Man kunne godt vende hendes billeder på hovedet – som Georg Baselitz er kendt for at gøre – for inde bag de spanske motiver ligger en markant abstrakt form. Malinovsky har nogle meget bevidste virkemidler, som hun tager i brug for at give billedet den ønskede dynamik. Uden at være nedgørende kunne man godt kalde dem plakatagtige, for billederne er stort tænkt (selv når de er små). Effektfulde diagonaler bygger billedrummet op – men det vigtigste er den bevægelse, der retter sig udad og gør et kraftfuldt indtryk på tilskueren.

Lars Morell 

Udstillingen kan ses indtil 29. maj 2016