S C E N A R I O

Kurateret af kunstner Asmund Havsteen-Mikkelsen i samarbejde med Galleri DGV

Udstillingens værker kredser om rumlige tilstande, der har karakter af mulighed eller fremtidstilstande. Dvs. ideen om kunsten som et erkendelsesfelt, der er i stand til at foregribe fremtiden: give et muligt billede af det vi fygter eller længes efter som mennesker.

Deltagende kunstnere /
Annette Harboe Flensburg
Asmund Havsteen-Mikkelsen
Ivan Andersen
Jacob Hoff
Maria Währens
Mie Mørkeberg
Søren Bjørn
Ulrik Møller

Det Ukendte Ukendte

’Der er kendte ting, som vi kender. Det er ting, som vi ved, at vi ved. Og så er der det kendte ukendte. Det vil sige, at der er ting, som vi nu ved, at vi ikke ved. Men så er der også det ukendte ukendte. Det er ting, som vi ikke ved, at vi ikke ved.’

Donald Rumsfeld

Ifølge økonomen Ha-Joon Chang kom Rumsfeld under sin briefing på et pressemøde i 2002 om situationen i Afghanistan uforvarende til at give en definition på begrebet ’usikkerhed’ i forhold til verdens kompleksitet.

Det er især det sidste udsagn: det ukendte ukendte, som i manges ører har været en kilde til morskab. Men, når man tænker over det, så beskriver sætningen meget præcist hvilken uvidenhed vi har angår fremtidens udseende.

Tag bare det seneste præsidentvalg i USA. Scenariet med byggematadoren, reality-stjernen og playboyen Donald Trump som USA’ præsident forekom utænkeligt, fordi det stred imod vores mest basale begreber om hvilke dyder, egenskaber og kvalifikationer en leder for verdens største økonomi og mest magtfulde militær burde have.

Gang på gang blev han erklæret for inkompetent, utilregnelig og ude af spillet, og gang på gang fik han flere og flere tilhængere. Undervejs i den tumultariske og beskidte valgkamp blev et obskurt vanvittigt scenarie forvandlet til en reel mulighed, for så til sidst at blive til en realitet.

Allerede nu er der godt gang i produktionen af nye scenarier, fordi vi har brug for at få en eller anden form for klarhed hvad angår fremtiden med Trump på præsidentposten. Det ligger os ikke fjernt, for det at konstruere ’scenarier’ for fremtiden er en grundlæggende menneskelig egenskab.  Det er en måde at tænke over fremtiden på, fordi jeg ud fra nutidens tilstande, forsøger at bestemme deres udvikling ind i tiden. Ud fra de ’scenarier’ jeg udvikler, kan jeg tage stilling til hvordan jeg skal handle i nutiden, - og muligvis ændre på noget. Jeg har en fornuft, så i et begrænset omfang har jeg muligheden for at ændre mine relationer til verden.

Men, vanskeligheden ved fremtids-fremskrivninger, er alle de ukendte størrelser der kan påvirke fremtidens udseende. For, som Rumsfeld gør opmærksom på, så vil der altid være noget (som vi ikke ved hvad er), som vil opføre sig på en måde (som vi ikke ved hvordan).

Kunstverdenen bliver også påvirket af de voldsomme forandringer i det politiske landskab (Trump som ’politisk disruption), men de registreres og udtrykkes på anden vis – og er ikke kun begrænset til at politiske arenaer. Det er scenarier der viser os vores hverdagsverden i en ny virkelighed – som forladt og uddød eller fyldt til bristepunktet med begær. Scenarier der viser mærkelige surreelle verdener ubeboet af mennesker – en virtual reality? Scenarier hvor objekterne har taget magten fra menneskerne?

Kunstværkerne til ’Scenario’ er skabt og udvalgt ud fra præmissen om, at kunsten kan give os et muligt billede af det vi enten længes efter eller det vi frygter. På forskellig vis, kredser værkerne om ’scenarier’ der i sig rummer ’det ukendte ukendte’. Jeg tror på at kunstnere kan fungere som psykiske seismografer af deres egen tid, og visuelt give form til både de utopiske, men også dystopiske tendenser i vores tid.

af Asmund Havsteen-Mikkelsen, 2017

Udstillingen kan ses indtil den 23 april 2017