FARVER TILSKYNDER OS TIL AT FILOSOFERE

Udstillingen blev åbnet af Milena Bonifacini, billedkunstner

Galleri DGV kan nu præsentere to fremragende billedkunstnere på en udstilling, hvor de uden at være i direkte dialog med hinanden udstiller i sammenhængende lokaler. Begge har tidligere deltaget på mange solo- og gruppeudstillinger samt udført større udsmykningsopgaver.

De blev uddannet som billedkunstnere fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne. Det var en periode, hvor det abstrakte maleri var trængt lidt i baggrunden af fokuseringen på det vilde, ekspressive maleri, og kunstverdenen var begyndt at følge det nye figurative maleri. Herimellem dukkede så et nyt abstrakt maleri op, der ikke havde så meget tilfælles med den danske konkrete kunst, men som syntes at udvikle sig på baggrund af 1950ernes amerikanske color-field og hard-edge maleri, hvor farvens og formens interageren var det altafgørende. Josef Albers firkanter, Kenneth Nolands cirkler, Morris Louis’ løbende striber og Frank Stellas udskårne former – den formelle abstraktions og selveste modernismens højdepunkt. 1950ernes sub-lime abstraktion blev her i 1990erne rusket respektfuldt frem af blandt andre Bodil Nielsen og Milena Bonifacini. Lidt fandenivoldske tog de hånd om ikonerne.

Bodil Nielsens tidlige store lærreder rummede stiliserede geometriske former og mønstre skabt med stringens i konturer og overlapninger. Mønstrene gav ofte associationer til hverdagslivets hjemlige tekstilers dekorative og velkendte design. Blandingen af det abstrakte geometriske og rationelle billedsprog, og de banale mønstre vævet ind i hinanden som lys og skygge, skabte i sammenhæng med Bodil Nielsens lagvise arbejde med farverne nogle højst interessante udtryk. I 2004 udførte Bodil Nielsen en stor udsmykningsopgave for SDU i Esbjerg. Arbejdet med de smukke farvede transparente glasflader synes at have fået betydning for de kommende års valg af farver i udsmykninger til Skadestuen i Århus, Jægergården i Århus samt Augustenborg Sygehus.

Malerierne til de to sidstnævnte er dels lange horisontale baner delt op i vertikale striber og horisontale baner delt op med horisontale striber. Det bemærkelsesværdige er, at dels er antydninger af figurationer forsvundet, og dels er der valgt flere sekundære farver mellem de primære. I årene herefter ses eksperimenter med kvadrater og rektangler med stor stoflighed i farverne. I Bodil Nielsens senere års malerier er stofligheden blevet markant varieret og fremhævet, og »grundfladen« er gjort til ligeværdig del af de øvrige billedelementer. I nogle af udstillingens malerier er denne »grundflade« blevet levende i kraft af stofligheden og dens mønstre og sat sammen med miniaturefigurer, hvis former overlapper hinanden og skifter farvetoner. Lidt som de tidligste værker, men i en helt ny kontekst.

For Milena Bonifacini som for Bodil Nielsen spiller farverne en væsentlig rolle som udtryk. I hendes tidlige malerier har hun arbejdet med forholdsvist enkle farver som blå og gul eller rød og gul. I nogle arbejder ses organiske og bløde former sammen med kvadratiske former. I andre har hun sluppet mere dynamiske former løs. Som set i et mikroskop farer organismer rundt mellem hinanden. Karakteristisk har hun hængt store og små lærreder op sammen i store fabulerende vægcollager.

Milena Bonifacinis abstrakte figurer overlapper sjældent hinanden, de kan ses som skulpturelle objekter på en flade. På soloudstillingen Stjerne sok blis på Overgaden i 2003 skabte hun flere store vægcollager. Udover at hænge indrammede og uindrammede malerier op ved siden af hinanden, hængte hun mønstret voksdug og fotografier op, og rundt i lokalerne stod borde med tegninger og gouacher. Udstillingen var en sammenhængende installation. Nogle år senere begyndte hun at inddrage flere figurative træk. Livet på landet og gamle kalkmalerier inspirerede hende til at inddrage plantemønstre og dekorative ornamenter. Kulminationen af arbejdet med det installatoriske foldede sig ud på den store udstilling Fatto a Mano i år. Over fire sale havde Milena Bonifacini hængt malerier, gouacher, relieffer, objekter og hjemmelavede lamper op. Stole og borde med vævede stoffer. I fade, skåle og krukker sås ophobninger af organiske former i hud- og kødfarver. Formerne er som hentet ud af malerierne. De er lavet af papmache - enkle og lidt primitive: det er håndlavede ting, som titlen understreger. Ting der mimer et hverdagsliv. Som besøgende går vi ind i en helhedsinstallation, hvor farver og former er tæt forbundne. Men det der synes enkelt og primitivt - den kropslige oplevelse - det uprætentiøse - er mere end det. Som når det handler om abstraktion i form og farver, så lukker man med Wittgensteins ord også op for farvernes indbyrdes spil som for filosofiens: det legende, krævende, tøvende og afklarende.  

Af Lene Burkard, cand.mag. seniorforsker

Milena Bonifacini (f.1963 i Peru) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1982-89. Milena bor og arbejder i Nyborg. Hun har udstillet bredt i hele Danmark, både på museer og gallerier – og hun har desuden udført flere udsmykninger. Senest har hun udstillet hos Banja Rathnov/Galleri & Kunsthandel, hvor udstillingen blev præmieret af Statens Kunstfond. Bonifacini har netop modtaget Anne Marie Telmanyi født Carl Nielsen Legat, for sit forunderlige, særegne og farvestærke univers.

Bodil Nielsen (f.1957) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1986-93. Bodil bor og arbejder i København. Bodil har flere udstillinger bag sig, både solo- og gruppeudstillinger. I 2013 modtog hun Eckersberg Medaillen, for sine mangeårige eksperimenterende undersøgelser af farvens form, udstrækning og lys i en malerisk kontekst.

Udstillingen kan ses indtil den 21 august 2016