galleri DGV har den store glæde at invitere til åbning af separatudstilling med kunstneren

JAN SIVERTSEN  / nye malerier

Fernisering lørdag den 9. november kl 14

Jan sivertsen er til stede og vil fortælle om udstillingen

Jazzlounge

Jan Sivertsen  - nye malerier

En Samling af paradokser. Sådan har Jan Sivertsen engang karakteriseret maleriet. Og hans egen tilgang til det har ikke været mindre parakdosalt. Da endel af den danske kunstverden sidst i 1970`erne erklærede maleriet for dødt, besluttede han sig for netop at koncentrere sig om det og tildele det en ny rolle. Hvor andre jævnaldrende søgte mod heftige kunstmetropoler som New York og Berlin, valgte Jan Sivertsen at slå sig ned i Paris. Her byggede han på Ecole Supérieure des Arts Décoratifs videre på sin uddannelse fra Det Kongelige danske Kunstakademi.

I Paris påbegyndte han også sin livslange kunsneriske balancegang over afgrunde, der skiller modsatrettede størrelser, ikke mindst det maleriske og det konceptuelle. Han benægter at være modernistisk kunstner, men afviser den traditionelle holdning til maleriet som et slags vindue til en anden verden. Maleriet er først og sidst en bemalet flade, hvor kunstneren har gjort brug af formelle og illusionistiske virkemidler. Materialet, det taktile betyder alt. Farven er både farve og stof.

Kunstneren arbejder ud fra tre 'paletter'  - en fransk (rød/blå), en tysk (signalfarver/sort/rødt) og en nordisk (grøn/violet). Ikke som et dogme, men som udgangspunkt for de beslutninger, der skal føre frem mod det færdige maleri. faktisk er denne praksis en viderførelse af en fremgangsmåde, som den franske romantiske maler Delacroix udviklede i begyndelsen af det 19. århundrede.

Jan sivertsen har fra starten bestræbt sig på at nedbryde det traditionelle maleris iboendee natur af at være en afbildning af noget i forvejen eksisterende. Ifølge ham skal et maleri bemægtige sig rummet, være konvekst, vedkende sig sinrolle som objekt. Men samtidig skal det være betydningsbærende, have en mening, en årsag.

Jan Sivertsen sammenstiller i sine malerier nonfigurative, delvist ornamentelle og direkte figurative ellementer, sidstnævnte ofte i form af symbolske repræsentationer af menneskikkelser. Han lader disparate begreber mødes, sætter tilsyneladende uforenelige eksistensniveauer op imod hinanden. Heraf opstår maleriernes fortællinger.

Det kan være nærliggende at læse et altoverskyggende tema ind i store dele af værket: trancendensen imellem de billedmæssige grundbegreber horisontalt og vertikalt; imellem erkendelsen af floden, livets stadige strøm, forgængeligheden på den ene side og erkendelse af menneskets spirituelle, symbolske side på den anden, driften mod at blive sig selv og sin omverden bevidst på et åndeligt plan, skabe kunst - og herved i egentlig forstand gå udover sig selv, transfigurere til et højere niveau, en dybere væren.

Jan Sivertsens malerier handler i sidste ende om dem selv og deres tilblivelse. Men deres betydning og indebyrd - tænkt og indfældet i dem af kunstneren - rummer andet og meget mere. Det forløses først i mødet med beskueren - en oplagt chance for at komme tættere på sin egen væren.

Jan Sivertsen udstillede første gang på galleri DGV i efteråret 2007. Den aktuelle præsentation omfatter en lang række øjenåbnende malerier fra de senere år.

Preben Winther, forfatter og kunstanmelder