Lars Nørgård

november 2017 - januar 2018

LARS NØRGÅRD

UGER I BOBLER

Nye malerier · tegning · litografi

FERNISERING LØRDAG DEN 4. NOVEMBER KL 14 

Lars Nørgård er til stede ved ferniseringen

Udstillingen åbnes af Lisbeth Bonde

Af Lisbeth Bonde, kunstkritiker og forfatter

Lars Nørgård (f.1956) opererer ifølge eget udsagn med "en lang række" på hinanden følgende lykkelige ulykker ved stafeliet og tegnebordet". Resultatet er højenergiske og farvestrålende malerier. På det seneste har han arbejdet indefra og ud - dvs. han lader den underliggende tegning stå gennem de mange efterfølgende lag. På den måde bibeholder han den friskhed, som intuitionens nyfødte sansning giver det færdige maleri. I modsætning til mange af sine generationsfæller, er Lars Nørgård først og fremmest en maler, som henter sit stof fra egne oplevelser og drømme, og gnisten er hans grænseløse, visuelle fantasi. Værkerne, som nu kan opleves i DGV, befæster Lars Nørgårds status som en af dansk kunsts bedst begavede malere.

Men lad os spole tiden lidt tilbage, før vi lander i nutiden:

Lars Nørgård dukkede op på den danske 'scene' helt tilbage i 1981. Han var på besøg i hjemlandet fra San Francisco, hvor han netop havde taget en bachelorgrad i maleri. Besøget mundede ud i en beslutning om at bive i fædrelandet. Årsagen var, at han havde mødt nogel af sin generationsfælleri det famøse Værkstedet Værst, en kunstnerisk rugekasse i Rosenørns Allé med et særdeles frugtbart, eksperimenterende platform og som sådan en pendant til 1960`ernes mere socialt og politisk engagerede Eks-skolen. Midt i det store, brogede opbud af kunstnere, som i medierne gik under fællesbetegnelsen 'De unge vilde', skilte Nørgård sig ud som en mere klassisk, figurativ maler med sin genuine motivverden - ikke sjældent srveret med et overskud af humor.

Ud over malerier kan publikum som noget helt nyt også opleve verdens største litografi. Det fremstillede Lars Nørgård i 2016-17 i samarbejde med Christian Bramsen i det berømte grafikse trykkeri Atelier Clot, Brmsen & Brunholt i Paris. Litografiet fanger hele den rige stoflighed, som kendetegner Lars nørgårds absrakt-ekspressive malerier fra de senere år.

Det har krævet ikke mindre end 12 store Solnhofer natursten at skabe litografiet, som hænger som èt smalet værk med èt motiv. LArs Nørgård tilbragte 300 timer hos Èdition Clot, Bramsen & Brunholt, fordelt over seks besøg á 5 dage med 10 timers arbejde hver dag. Ved hvert besøg medbragte Lars nørgård udførlige skitser hjemmefra.

Christian Bramsen vidste, at kun Lars nørgård med sin sikre formsans og håndværksmæssige suverænitet kunne løfte en så krævende opgave. For både Lars Nørgård og værkstedet har det været den største udfordring nogensinde.

Indramningen er epokegørende. Grafiske værker har gennem hele kunsthistorien skullet skærmes bag glas og ramme for at beskytte dem. Dette faktum har medvirket til at fratage den umiddelbarhed og taktilitet, som kendetegner eksempelvis maleri, der opleves uden glassets forstyrrende reflekser og distancerende "filter". I stedet har værkstedet monteret det store litografi på lærred og har lakeret det, så man undgår plexiglas. Glas er ganske udelukket, da det er alt for tungt og uhåndterligt, når formatet er så stort.

Litografiet kan også erhverves i 12 mindre stykker. De rummer hvert et motiv, som fint klarer sig uden de 11 andre. Så har man ikke plads til det store litografi, kan man også erhverve et litografi af "normal" størrelse.

Man bemærker, at Lars Nørgård, når han maler, anvender farven, så den både skaber harmoni og disharmoni. På den måde synes billederne at skabe elektriske udladninger. Det sker, fordi han veksler mellem kolde og varme farver i mange nuancer og samtidig fylder lærredet med en mængde forskellige former, som brydes med hinanden med det resultat, at malerierne holdes i konstant bevægelse. Han ridser også i malingen og anvender som en lille kemiker mange forskellige materialer. Derved opstår en meget levende og vibrerende overflade. Det handler om stof, energi og rum. Billederne er en metafor for menneskelivet med den turbulens, der præger det - inklusiv kaos. Alt er i bevægelse i Lars Nørgårds billeder. Intet står stille.

 

Copyright C 2014  All right reserved

Medlem af Dansk Galleri Sammenslutning